Gardinventilation

- Det går op og ned

Et solidt hejsegardin udført i presenningsdug med meget høj slidstyrke

Indbyggede støttewirer stabiliserer presenningsdugen, og alle sliddele er specialfremstillet til vedvarende belastning i ekstreme miljøer.

-Når du vil holde på varmen

I malkestalden og andre steder, hvor man gerne vil holde på varmen, kan man med fordel bruge staldgardiner. Gardinerne kan f.eks. også anvendes i forbindelse med malkerobotter og returgange.

Miljø og frostsikring

Et staldgardin er en praktisk afskærmning, som kan bidrage til et bedre indeklima og bedre trivsel for de dyr og mennesker, der færdes i bygningen. Staldgardiner er desuden en økonomisk fornuftig løsning, der kan sikre bygningen mod kostbare frostskader.

Meget enkel betjening

Gardinet kan med lethed hæves og sænkes efter behov ved hjælp af et enkelt hejsesystem. På denne måde skabes et naturligt luftindtag, som hurtigt kan tilpasses behovet for ventilation. I åben stilling giver gardinet ventilation og helt frit udsyn. I lukket stilling fungerer gardinet som en effektiv klimaafskærmning.

Få styr på ventilationen 

Gardinventilation kan leveres med manuel eller klimastyret regulering ved hjælp af klimacomputer og vejrstation. Hejsegardinerne er speciel udviklet til kvægstalde, men kan anvendes i alle produktions bygninger som staldgardiner. Gardinerne er meget fleksibel og har meget lave vedligeholdelse omkostninger frem for rullegardiner.

Skræddersyet efter behov

Hejsegardinet udføres i flere varianter, herunder også i en isoleret udgave. Alle gardiner opbygges efter mål, og kan derfor tilpasses individuelt. Hejsegardinerne leveres som standard i hvidt, gråt eller transparent materiale. Specielle farver kan leveres efter nærmere aftale, og presenningsdugen kan leveres i brandhæmmende materiale, når det er et lovkrav.

Ivar Haahr A/S hejsegardin

Galleri - hejsegardiner

Ivar Haahr A/S leverer også andre produkter, som med fordel kan kombineres med gardinventilation. Det kunne være fuglenet, vindbrydende net, klimacomputer med vejrstation samt forskellige typer af ovenlysventilation.

Produkter der kan kombineres med gardinventilation:

Kontakt os

Vi hjælper dig gerne til at finde den rigtige løsning.